Jeg holder gerne foredrag både i offentlige og akademiske sammenhænge. Her finder du en række generelt formulerede idéer til, hvad et foredrag kunne handle om. Form og indhold tilpasses det aktuelle publikum.
Kontakt mig gerne via e-mail eller telefon for nærmere aftale.
Når vores elskede dør, bliver vi ofte ramt af en sønderknusende sorg. Sorgen er en reaktion på et tab, og dermed også på det, vi har haft. Sorgen er kærlighedens dystre bagside – den pris, vi betaler for at leve vores liv i tætte relationer til andre. Dette foredrag tager udgangspunkt i sorgen med henblik på bedre at forstå, hvad det betyder at være væsener, der er prisgivet og sammenfiltret med andre fra fødsel til død. Sorgen ses som et prisme, der stiller skarpt på meget af det, der virkelig betyder noget, men også som et udgangspunkt for en række radikale spørgsmål: Hvad er meningen med det hele, hvis dem, vi elsker, pludselig bare dør? Hvordan håndterer man det, at nogen, man var tæt på og levede sit liv sammen med, ikke længere er her? Hvordan sørger man egentlig? Findes der normale eller hensigtsmæssige måder at sørge på, eller er hver sorg helt igennem unik og usammenlignelig?
Foredraget tager udgangspunkt i min ph.d.-afhandling Relationality and Finitude – A Social Ontology of Grief (2021).
Siden de tidligste arkæologiske udgravninger har vi fundet spor af ritualer, der har omgærdet vores medmenneskers død. De døde begraver ikke deres døde, men det gør de levende. Det er de levendes opgave og pligt at sørge for, at de døde bliver taget afsked med, æret og mindet. Døden spiller, med andre ord, en helt central rolle i vores liv og samfund. Dette foredrag undersøger, hvad det indebærer at leve med døden som følgesvend i livet. Hvor mennesket har det til fælles med alt andet levende, at det på et tidspunkt skal dø, står det alene med visheden om, at dette er tilfældet. Vi ved, at vi skal dø – men hvad er det egentlig, vi ved? Døden, som på den ene side ikke er andet end afslutningen på livet, er samtidig et stort mysterium. Findes der bedre eller mere sande måder at leve med døden på? Kan man blive ven med døden? Hvordan forbereder man sig på sin egen død og bistår andre i deres sidste tid i livet?
Foredraget tager udgangspunkt i min ph.d.-afhandling Relationality and Finitude – A Social Ontology of Grief (2021) samt en række artikler om dødsbevidsthed.
Mennesket er det elskende dyr. Kærligheden og alle dens afskygninger er, kort sagt, det eneste, der virkelig betyder noget. Kærligheden er overalt til alle tider – den ligger til grund for livets største glæder og dybeste sorger. Dette foredrag undersøger kærligheden i et idéhistorisk og eksistentielt perspektiv. Fra antikkens Eros og Filia, over kristendommens kærlighedsbudskab, den høviske og romantiske kærlighed, og frem til vores dages post-romantiske samfund. En gennemgående tanke vil være, at kærligheden og den måde, vi elsker på, er et historisk fænomen, og at en genealogisk undersøgelse kan lære os meget om samtidens kærlighedskriser. Hvad betyder det egentlig at elske? Findes der én eller flere slags kærlighed? Kan man lære at elske?
Foredraget tager udgangspunkt i antologien Kærlighedens kartotek (2023).
Alle mennesker vil kunne erindre mindst ét lykkeligt øjeblik. De fleste vil ligeledes være tilbøjelige til at betragte dette som noget godt. Det er umuligt at være imod lykken, og sådan har det altid været. Om det i dag ofte forbindes med noget individuelt, er tanken om og stræben efter lykken dog stadig intimt forbundet med kulturelle aspekter og politiske visioner for det gode samfund. Dette foredrag undersøger, om vi kan sige noget alment om, hvad et lykkeligt liv består i, og dermed hvad lykken er for en størrelse. Kan man blive lykkelig af egen fri vilje, eller er vi prisgivet en lunefuld skæbne? Hvad er overhovedet det lykkelige liv? Hvilken rolle spiller andre mennesker for vores lykke? Findes der mere eller mindre lykkelige tider?
Foredraget tager udgangspunkt i antologien Kampen om lykken (2020).
Håbet kan placeres mellem nødvendighed og mulighed – mellem det, der er, og det, der kunne være. Det kan ses som et udtryk for, at vi ikke lever i den bedste af alle verdener, og at meget, til enhver tid, kunne være anderledes. Håbet er også et svar på, at vores skæbne på mange måder ligger uden for vores kontrol. I dette foredrag undersøger jeg, hvad det betyder at håbe, hvordan håb relaterer sig til ønsker, begær og optimisme. Hvad vil det egentlig sige at håbe? Hvordan bevarer man håbet, når livet, igen og igen, vender sig mod en? Bør vi være håbefulde, eller findes der situationer, hvor vi bør opgive håbet? Er håb noget, man kan kultivere og tage ansvar for, eller er vi prisgivet fødested, opvækst og livets tilfældigheder?
Foredraget tager udgangspunkt i Håb – en antologi, som udkommer i maj 2025.
Klimakrisen er ikke kun en naturkatastrofe, men påvirker også vores mentale landskaber på afgørende måder. I dette foredrag undersøger vi, hvordan angst, vrede, sorg, skam, håb og omsorg har fået ny form og betydning gennem den globale opvarmning og de konsekvenser, denne har. Vores psykiske og emotionelle liv er, til enhver tid, forbundet med verden omkring os, og i dag er dette en verden, hvor klimakrisens konsekvenser i højere og højere grad præger liv og samfund. I foredraget undersøger vi, hvordan det er at leve og overleve i en krisetid med fokus på relationen mellem klima, følelser og handling. Hvordan kan vi forstå klimakrisens mentale konsekvenser? Er disse følelser hæmmende, eller kan de bruges aktivt i bestræbelsen på en bæredygtig omstilling?
Foredraget tager udgangspunkt i forskningsprojektet "Emotions of Climate Activism".
Offentlige foredrag
VIVE (2024)
Bibliotekerne, Herning (2024)
Folkeuniversitetet, København og Aalborg (2019-2024)
Kunsten, Aalborg (2023)
Den grønne ungdomsbevægelse (2023)
Lægeforeningen, Aarhus (2022)
Dansk Psykoterapeutforening (2021)
Anæstesiologisk afdeling, Gentofte hospital (2021)
Aning – förening för filosofi och psykoanalys (2019, 2021)
Konferenceoplæg
Keynote lecture: Doing Without Method, PROFRES Doctoral School (University of Tallin 2024)
Emotions of Climate Activism (University of Beograd, 2024)
Hvad er et godt citat? (Aarhus University, 2023)
Generational Hate in the Time of Climate Crisis (University of Utrecht, 2023)
Shared Hope: Emotions of Climate Activism (University of Southern California, 2022)
Climate Melancholia: Loss at the Time of the Anthropocene (Aarhus University, 2022)
Shared Hope: Emotions of Climate Activism (Roskilde University, 2021)
The Grief of the World (Manchester Metropolitan University, 2021)
Shared finitude – A Social Ontology of Bereavement (Aarhus University, 2020)
‘No One Else Can Grieve My Grief’: The Unshareability of Mental Suffering (Aarhus University, 2019)
Asymmetry, non-symmetry or nothing at all: Being with the dead and continuing bonds (Södertörn University, 2019)
(Un)thinking Death: Grief and the limits of death awareness (Bath University, 2019)
Where is Tyche? Bringing the ‘hap’ back into Happiness (Danish University of Education, 2019)
‘Losing part of oneself’ – The ontological dimensions of bereavement (Cardiff University, 2019)
Being (un)seen: The grief after losing a lover’s gaze (Molde University College, 2019)
Being with the dead: What, why and how? (Aarhus University, 2019)
© Alle rettigheder forbeholdt
Vi behöver ditt samtycke för att kunna hämta översättningarna
Vi använder en tredjepartstjänst för att översätta innehållet på webbplatsen, vilken kan samla in uppgifter om dina aktiviteter. Läs informationen i integritetspolicyn och godkänn tjänsten för att hämta översättningarna.